Stephanie Dégas

Min vej til psykoterapien udspringer af min tid i sygeplejen og af et ønske om at kunne være mere for det menneske, der står midt i sygdom.

Da jeg læste til sygeplejerske, oplevede jeg både i mine praktikophold og gennem mit studiejob på forskellige afdelinger, hvor meget patienterne havde brug for nogen at tale med. Om den nye diagnose, angsten for operationen, uvisheden eller måske bare om, hvordan man skulle komme igennem den næste blodprøve.

Jeg var glad for det kliniske arbejde, men jeg brændte særligt for det, der ikke kunne måles eller sættes på tid. For samtalen, nærværet og det trygge rum, hvor patienten kunne få lov til at være menneske – ikke kun patient.

Jeg oplevede samtidig et sundhedsvæsen, hvor personalet ofte var presset, og hvor det kan være svært at åbne for de samtaler, man ikke nødvendigvis ved, hvor ender.

I 2018 fik jeg selv sygdom tæt på. Mens jeg var gravid med min søn, blev jeg indlagt med voldsomme smerter. Pludselig stod jeg på den anden side af det system, jeg ellers kendte så godt. Jeg opdagede, hvor anderledes det føles, når det kliniske sprog ikke længere er et sprog, man selv står sikkert i.

Det satte gang i en vigtig refleksion hos mig. For hvordan opleves sundhedsvæsenet, når man samtidig skal navigere i sygdom, undersøgelser og svære beskeder – og måske befinder sig i et helt ukendt landskab?

Jeg måtte senere stoppe min sygeplejerskeuddannelse, da jeg selv blev syg. Men ønsket om at arbejde med mennesker og sygdom forsvandt ikke. I 2020 begyndte jeg derfor på psykoterapeutuddannelsen. Ikke for at lægge sygeplejen bag mig, men for at kunne arbejde videre med det, jeg altid havde været særligt optaget af.

I 2025 åbnede jeg min klinik i Odense, hvor jeg i dag tilbyder psykoterapeutiske og støttende samtaler til mennesker, der lever med fysisk sygdom. Jeg hjælper også med at skabe overblik før undersøgelser og lægesamtaler og kan være med som støtte, når det hele bliver svært at stå alene med.

For mig handler det om at bygge bro mellem mennesket og sundhedsvæsenet – og om at sikre, at der også er plads til det menneskelige midt i det sundhedsfaglige.